Jeg vil gerne slutte af med en tak til mine læsere og håber i har fået noget ud af at følge med på min blog. Det har ihvertfald været spændende for mig og en god måde at få sat ord på det oplevede.

Med venlig hilsen

Henriette

Kære læser

Nu hvor min praktik periode på Grønland er ved at være slut, syntes jeg det kunne være sjovt at skrive lidt af de ord ned her, som jeg har lært eller i hvert fald stiftet bekendtskab med, på det meget spændende og lærerige halve år der er gået. Jeg har delt det lidt op sådan så de første ord på listen er dem jeg selv lærte at bruge og de sidste er ord jeg bare har hørt, i min hverdag.

For en god ordens skyld skal det lige siges at;

”K” gerne udtales som ”G”

”Q” gerne udtales som ”R”

”T” gerne udtales som ”D”

”Dobbelt L” udtales med en ”rullen” med tungen

Ja = Aap/Suu

Nej = Naamik

Måske = Immaqa

Kom her = Qaagit

Færdig/Nu er det nok = Tassaa

Mere = Aamma

Flyt dig = Peerit

Det må du ikke = Taamatuunngitsoq

Dygtig = Pikkori

Sæt dig = Ingigit

Se = Takuuk

Se her = Takuuk (Una/Aana)

Ryd op = Iluarsaastsoq/Iluarsaasivusi

Hvem er det? = Kinaana?

Hvad er det? = Sunaana?

Hvad er der? = Sunaana?/Sunaa?

Børn/Børnene = Meeraq/Meeqqat

Baby = Nuunu

Mor = Anaana

Far = Ataata

Bedstemor = Aanaa

Bedstefar = Aataa

Pige = Niviarsiaraq

Dreng = Nukappiaraq

Jeg/Mig = Uanga

Går det godt? = Ajunngi?/Ajunngilatiit?

Hvad med dig? = Illimmi?

I lige måde/Velbekomme = Illillu

Selv tak = Illillu

Tak Qujanaq

Ved det ikke = Naluara

Det er i orden = Ajunngilaq

Værsgo = Takana

Maden er varm = Uunarput

Pas på = Sianigit

Mælk = Immuk

Vand = Imeq

Smager det godt? = Mamarpaa?

Det smager godt = Mamarpoq/Mamaq

Vi ses = Takuss/Takussaagut

Sove = Sinittoq

Lille = Mikisoq

Stor = Angisooq

Dag = Ulloq

Personale = Sulisut

Flyvemaskine = Timmisartoq

Gravemaskine = Aputaajaatit

Bil = Billit

Hund = Qimmeq

Kat = Qitsuk

Jul = Juulli

God jul = juullimi Pilluarit

Nytår = Ukiortaaq

Godt nytår = Ukiortaami pilluarit

God weekend = Freerluarisi/Weekendisiorluarisi

Ble = Nangeq

Vaskeklud=  Erruut

Børste tænder=  Kigutigissarpoq

Tandbørste = Kigutigissaatit

Tandpasta = Kiggutinut qaqorsaat

Bord = Nerrivik

Stol = Issiavik

Synge = Erinarsorpoq

Læse = Atvarpoq

Klippe = Qiortaaneq

Tegne = Titartaaneq

Ud og lege = Aneertoq

Tøj = Atisat

Skål = Kasuutta

Danskere og grønlændere tænker grundlæggende ens, men der er dog nogle meget generelle og vanskellige træk , som kan være sværer at få til at spille sammen. F.eks er vores forhold til mødetider meget forskellige. Mange kommer konstant for sent – gernerelt er de aldrig nogen steder før tid – og det har ingen konsekvenser. grønlænderne har også mange “sygedage”. De har dog fået lært dem at ringe at melde sig syge i Kanaartaq, så de kan ringe efter en vikar, hvilke der bliver brugt rigtig mange af. Men ved at der på mange andre arbejdsområder er store problemer med at folk ikke ringer, men bare bliver væk. F.eks. har jeg kendskab til et håndværker firma heroppe der ville prøve at lave en afdeling kun med grønlændere, men de kom hurtigt på andre tanker, da de så aldrig fik lavet noget… Grønlændere har slet ikke den samme møde mentalitet, som vi har i Danmark. Det har til tider været svært for mig at forstå og accepterer, da det er meget frustrerende at man aldrig kan planlægge en dag frem, for du ved ikke hvem der kommer på arbejde og hvornår. der er hele tiden (nye) vikarer og det er hårdt både for børn og personale.

Opholdet som studerende i Grønland har trods alt – eller på grund af – udviklet mig til at være mere selvstændig og at man ikke skal give op bare fordi der mangler personale eller fordi man misforstår hinanden. Sproget har nemlig været den største barriere men også det bedste der er sket for min personlige udvikling. Børnene er ligeglade med hvad sprog man snakker, hvis blot man tør være sig selv og være til stede i nuet, både over for børnene og ens kollegaer.  Hvis børnene kan mærke at man gider dem og er der for dem, så betyder sproget intet. Tværtimod har jeg et eksempel på en grønlandsk medhjælper som, efter min mening ikke er der på børnenes præmisser og dermed ikke har den sammen kontakt til børnene, selvom de taler samme sprog.

Jeg er meget positivt overrasket over mig selv og hvordan jeg har reageret i disse fremmede forhold. Jeg har ihvertfald lært at turde tro på mig selv, stå fast ved mine ideer og meninger og at sproget ikke sætter en stopper for ens gode ideer og intentioner. Jeg har virkelig måtte hive nogle ressourcer frem som jeg ikke selv viste jeg havde og dermed lært rigtig meget om mig selv og hvad jeg kan.

DET ER SUPER FEDT OG KAN KUN ANBEFALES AT TAGE I UDENLANDSPRAKTIK!

Nu hvor julen er vel overstået og det nye år er skudt igang så betyder det også at min praktik er ved at være slut. Snart kommer en beskrivelse af hvad jeg har fået ud af opholdet. Men først lige kort om jul og nytår, her i det smukke sneklædte grønland.

Det var lidt mærkeligt at holde jul langt væk fra familie og venner, men vi (min kæreste og jeg) sad dog ikke alene juleaften, vi holdte jul på sømandshjemmet, som er en mellemting mellem et hotel og et vandrehjem. Vi kender bestyrer parret godt og snakker en del med dem, så det var hyggeligt nok. De har tre børn, så det var med til at give en rigtig jule stemning

Matias (søn af bestyrer parret), Claus "sømand" (stamgæst), Jesper og Claus

Matias, Martin og Henriette (Bestyrer parret) og Ida Kristine (deres ældste datter)

Claus

Martin, Amalie (den yngste) og Matias

Claus "sømand"

Claus "sømand"

Henriette, Ida Kristine og Matias

Nytårsaften startede  Claus og jeg med at spise alene her hjemme, men selvfølgelig tre retters menu, selvom vi kun var os to.  Kl. 20.00 gik vi ud for at se fyrværkeri. Da vi her er fire timer bagud i forhold til Danmark, så er der rigtig MANGE der skyder af kl. 20. 00, for at være med til at skyde nytåret ind i Danmark. Det var rigtig flot, grønlænderne bruger mange penge på fyrværkeri, de skyder meget mere af end i Danmark, både kl. 20.00 og kl. 24.00 (Har prøvet at sætte et par billeder ind, men det ar altså ikke det samme). Senere på aften gik vi ned til nogle venner, hvor vi var resten af natten. Det var rigtig hyggeligt

Vores fint opdækkede bord

Claus til bords

Så er vi kommet i byen hos de ikke så fotogene

Claus og Kim (Claus kollega) i en meget vigtig samtale

Martin (Claus kollega) og Adam

Anders - 1,2,3 hvem er hurtigst på knappen

En pige og mig

Martin

Adam, Claus og Anders

Martin og Claus

Anders og ?

Claus

Adam og Anders

Fyrværkeri

Fyrværkeri

Alle kulturtræk er lige velkomne. Grønlændere er ikke et racistisk folkefær, tværtimod. Politisk har der f.eks lige været selvstyrervalg og selvom holdningerne til det spørgsmål er meget forskellige, så kan alle alligevel snakke sammen. Største delen af byens befolkning er ja sigere og dermed glade for det endelig svar, som blev et ja til selvstyrer. Men selvom en af fædrene på stuen Kuannit, hvor jeg er, er fremtrædende medlem af demokraterne, som var det eneste parti der sagde nej til selvstyrer, er der ikke nogen der holder dem uden for, eller taler grimt om dem.

Grønland er et land der er meget lig danmark, de fejre de samme højtider og fester. Men de gør tit lidt mere ud af det. F.eks. når man har fødselsdag så er det mere reglen end undtagelsen at man har fri, den dag og holder kaffemik, for familie, venner, kollegaer og bekendte. Kaffemik vil sige at der er åbenthus, gerne fra først på eftermiddagen, til den sidst gæst er gået. Med RIGTIG MANGE forskellige kager og kaffe og the. Alle er velkomne, og man kan nemt redde sig en god mavepine, hvis man ikke behærsker sig, for det ser og er lækkert alt sammen Også juleaften bliver der gjort lidt mere ud af end de fleste danskere gør. De samles ger om eftermiddagen til kaffemik, for derefter at gå til det store julebord, som ligner det danske.

Forældrenes inddragelse i institutionens liv er meget lig, som det foregår i Danmark. Der er fælles morgenmad ca. en gang om måneden og til jul er der juleklippedag, juletræsfest og santalucia optog. Om sommeren er der tradition for en grillfest. Så er der et fælles forældremøde en til to gange om året og forældre samtaler lige så.

Institutionens kultur er meget diskussions/reflektions styret. Alle har et med ansvar (også de studerende) for institutionens pædagogik og arbejdsforhold. Hvilket bliver drøftet meget på personalemøder og stuemøder og selvfølgelig kan det ikke undgås i det daglige. Det er en rigtig god måde at arbejde  på da man føler man bliver hørt og respekteret (også som studerende) for sine ideer og meninger. De er meget interessret i at få nogle ideer og input ude fra. Fra f.eks os danske “pædagoger”. I institutionen er der en dansk pædagog og så mig og vi er meget værdsatte, da der er stor mangel på pædagoger.

I Danmark er man normalvis, eller ihvertfald de steder jeg har kendskab til, to pædagoger og en medhjælper på en børnehavestue med 20-25 børn og en vuggestue med 12 børn. Her i Grønland består personale sammensætningen, svarende til det samme antal børn, kun af en pædagog, hvis der overhovedet er nogen, da der er langt i mellem pædagogerne her. Udover pædagogen er der så en socialmedhjælper og en ufaglært medhjælper. I og med at der er langt i mellem pædagogerne, så er det ofte socialmedhjælperne der overtager pædagogens ansvarsområder.

Grønland har lige som Danmark en pædagogisk uddannelse, dog indenholder uddannelsen praktik eller ophold på uddannelses institutioner i Danmark. En stor årsag til de manglende pædagoger i Grønland, skyldes at der kun findes et pædagogseminarium i hele landet. Seminariet ligger i byen Illulissat, som nogle måneder om vinteren ingen sollys får. Dette får desværre mange til at springe fra uddannelsen, hvis de oprindeligt kommer fra en anden by, hvor de trods alt er vant til at der kommer lidt sollys i løbet af vinteren. De kan ganske enkelt ikke holde ud at bo i mørket… Udover pædagog uddannelsen har landet en socialmedhjælperuddannelse, som som sagt svarer til en PGU i Danmark. Denne uddannlese findes flere steder i landet og er derfor mere brugt.

I institutionen Kanaartaq går de meget op i at prøve at udvikle børnene til selvstændige og arbejdsomme personer, men i og med at grønlænderne ikke er den mest stabile arbejdskraft, så vokser børnene op med at det er ok at blive hjemme, hvis man ikke lige gider afsted i dag. Så spørgsmålet er hvor godt det virker, eftersom de grønlandske voksne ikke er de bedste forbilleder for børn og unge!? Personaletr har mange gode ideer til handlemuligheder, med gode argumenter og prøver da også at føre dem u i institutionen, men det er ofte svært at fuldføre projekterne og lignende, når der altid mangler personale og der med hele tiden er nye vikarer, hvis der da kommer nogen vikar. Men når de er der, går alle meget ind får at udvikle og styrke børnene, både fysisk og psykisk. De prøver at arbejde meget med børnenes motoriske udvikling, sproglige udvikling, sociale udvikling o.s.v. Ligesom i en dansk institution.

Kanaartaq er ikke styre af nogen former for læseplaner eller lærerplaner, men de arbejder udfra nogle fællesmålsætninger, som lige er blevet revideret, gennem diskuteret og gennemarbejdet, på en personale weekend, hvor det blev rigtig tydeligt at de virkelig gerne vil udvikle institutionen og børnene. Men at det er svært når der hele tiden mangler folk! Der lægges meget vægt på de motoriske, det sociale og de selvstændige aspekter, i måden de arbejder med børnene på.

Da pædagogikken i Grønland meget ligner den danske, så er der ikke så meget at sige om det, i forhold til hvad der gør indtryk på mig. Men er dog meget forarvet over deres holdning til hvor meget og hvad børnene må spise. Til middag er der to små portioner til hver, og så er det bare ærgeligt hvis de er mere sultne. Og hvis der er noget på tallerkenen de ikke spiser fordi de ikke kan lide det, så får de ikke lov til at få mere af noget af det de kan lide, selvom de er mere sultne. Samtidig syntes jeg at eftermiddagsmaden for tit består af kager og at der ofte er saftevand i stedet for vand eller mælk. Hvilket er nogle ting der efter min opfattrelse bliver gået meget op i i Danmark at børnene ikke skal have for meget af.

En typisk dag/uge ligner meget en dansk daginstitutions rytme. Man er dog låst meget fast i tre mødetider, som alle bruger, og svarer til en fyrre timers arbejds uge. Man kører hele tiden i ring med de tre mødetider, sådan at hvis man f.eks starter med en lukkevagt mandag, så har man en mellemvagt tirsdag en åbenvagt onsdag og så igen en lukkevagt torsdag og så videre… så det var ikke nemt for dem at skulle lave mine timer når jeg kun skulle have 30 timer om ugen.  De tider de kører efter er:

Åbenvagt: 6.45 – 14.45

“Mellem vagt”: 8.15 – 16.15

Lukkevagt: 9.15 – 17.15

Mine timer er efter meget besvær kommet til at se således ud, med en ugentlig fri dag:

Åbenvagt: 6.45 – 14.15

“Mellemvagt: 8.15 – 15.45

Lukkevagt: 9.45 – 17.15

Man er fire der møder kl 6.45 og åbner institutionen (hvis alle vel at mærke møder), en fra hver stue. Vi starter dagen i fællesrummet. Morgenener er tit ret lange da der for det meste først kommer nogen børn ved halv otte, otte tiden. Men vi sidder og hygge snakker lidt og tager i mod de børn der langsomt kommer.

Ca. kl. 8.15 når det næste hold personale møder går vi på stuerne (igen, hvis alle er kommet).

Kl. 8.30 holder morgenvagterne 15 minutters pause.

Efterfølgende har “mellemvagterne 15 minutters pause.

Ved ni tiden får børnene et mellemmåltid, som består af frugt og/eller knækbrød eller kiks.

Kl. 9.15 møder lukkevagten og efterfølgende er der bleskift og toiletbesøg.

Kl. 9.30 er der morgenmøde med alle åbenvagterne, lederen og køkkendamen. Hvor vi orientere om hvor mange vi har på hver stue (hvis børnene kommer sener end 9.30 skal forældrene give besked) og hvor mange personaler man er. Så ser man på om der mangler vikarer eller om der mulighed for at hjælpe hinanden på stuerne.

Ved 9.45/10.00 tiden er vi alle samlet på stuen og dagens aktiviteter kan gå i gang. F.eks gå en tur, ud og lege, klippe klistre, lege med perler o.s.v.

Kl. 11.00 spiser børnene.

Kl. 11.30 -12.00 får børnene ren ble på, kommer på toilettet og bliver puttet, nogle i barnevogn og andre indenfor i soverummet. Åben og lukkevagten går med ind i sove rummet, til børnene sover, imens ryder “mellemvagten op efter maden og holder øje og lytter til dem ude i barnevognene.

Kl. 12.00 holder åben og lukkevagten pause – åbenvagte i en halvtime og lukkevagten i tre kvarter, da hun ikke har haft en formiddags pause, som de andre. Når åbenvagten kommer tilbage fra sin pause, så går “mellemvagten ned og holder pause i 30 minutter. Mens børnene sover laver vi forskellige praktiske ting, så som ordner beskeder til forældre og laver forskellige praktiske ophæng med børnenes navne, billeder og fødselsdag o.s.v.

Mellem kl. 13.00 og 14.00 vågner børnene og kl 14.00 får de eftermiddagsmad, som f.eks består af friskbagt brød, kiks forskellig grød eller kage. Efterfølgende er det igen tid til bleskift og toiletbesøg.

Kl. 13.45 holder åbenvagten et kvarters pause.

Kl. 14.00 holder “mellemvagten” et kvarters pause.

kl. 14.15 holder lukkevagten et kvarters pause.

Fra ca. kl. 14.30 er der fri leg til de bliver hentet. Dog, hvis vejret er til det, så går vi ud ved 15 tiden, i en times tid.

Kl. 17.15 lukker lukkevagterne institutionen.

Det er ved at være længe siden, jeg har fået skrevet lidt, men har haft rigeligt at se til… Har blandt andet fået afprøvet vores ny indkøbte snescooter og det er lige så sjovt, som jeg husker det Her er lidt billeder der fra:

Mig

Mig

Mig

Claus

Mig

Mig

Regner med at kunne ligge lidt information omkring institutionens pædagogik, ind sidst på ugen. Har lige været på P-weekend i denne weekend og skal lige have sammensat  det hele korrekt, til bloggen.

Jeg har sat mig følgende mål, som er godkendt af min leder/vejleder på praktikstedet:

• Jeg vil gerne opnå en større viden om de 0-3 åriges udvikling generelt

Denne viden vil jeg opnå i mit daglige arbejde med børnene og kommunikationen med mine kollegaer, men også ved hjælp af litteratur omkring emnet

• Jeg vil gerne arbejde med de nonverbale udtryk

Hvordan ser man ud når man er glad, sur, ked af det og så videre?

Hvordan kommunikerer man når man ikke taler samme sprog – børn/børn, børn/voksne, (voksne/voksne)?

• Der udover vil jeg gerne opnå en personlig udvikling i at gøre mig mere tydelig over børnene, kollegaer og forældre, på trods af sprog barrieren

Hvordan gør man sig forståelig uden samme sprog?

Nu hvor der er gået seks uger af min praktik, er det efter planen tid til at få skrevet min målformulering ind. Men den er desværre ikke helt på plads, så det må derfor vente et par dage endnu. Det skyldes at jeg selv har været syg og holdt ferie og min leder/vejleder er syg nu, så vi har ikke kunne snakke sammen om det. Jeg vender tilbage med målene, når vi har fået snakket sammen. Forhåbentlig i løbet af denne uge!