Institutionen Kanaartaq er ikke domineret eller forbeholdt specielle grupper. Der er en god blanding af befolkningslag, fra den enlige arbejdsløse forælder til kernefamilen med en fremtrædende politiker forælder. Der udover er der også en del danske og eller halvt danske børn. Alle er velkomne og respekterede.
Alle kulturtræk er lige velkomne. Grønlændere er ikke et racistisk folkefær, tværtimod. Politisk har der f.eks lige været selvstyrervalg og selvom holdningerne til det spørgsmål er meget forskellige, så kan alle alligevel snakke sammen. Største delen af byens befolkning er ja sigere og dermed glade for det endelig svar, som blev et ja til selvstyrer. Men selvom en af fædrene på stuen Kuannit, hvor jeg er, er fremtrædende medlem af demokraterne, som var det eneste parti der sagde nej til selvstyrer, er der ikke nogen der holder dem uden for, eller taler grimt om dem.
Grønland er et land der er meget lig danmark, de fejre de samme højtider og fester. Men de gør tit lidt mere ud af det. F.eks. når man har fødselsdag så er det mere reglen end undtagelsen at man har fri, den dag og holder kaffemik, for familie, venner, kollegaer og bekendte. Kaffemik vil sige at der er åbenthus, gerne fra først på eftermiddagen, til den sidst gæst er gået. Med RIGTIG MANGE forskellige kager og kaffe og the. Alle er velkomne, og man kan nemt redde sig en god mavepine, hvis man ikke behærsker sig, for det ser og er lækkert alt sammen 
Også juleaften bliver der gjort lidt mere ud af end de fleste danskere gør. De samles ger om eftermiddagen til kaffemik, for derefter at gå til det store julebord, som ligner det danske.
Forældrenes inddragelse i institutionens liv er meget lig, som det foregår i Danmark. Der er fælles morgenmad ca. en gang om måneden og til jul er der juleklippedag, juletræsfest og santalucia optog. Om sommeren er der tradition for en grillfest. Så er der et fælles forældremøde en til to gange om året og forældre samtaler lige så.
Institutionens kultur er meget diskussions/reflektions styret. Alle har et med ansvar (også de studerende) for institutionens pædagogik og arbejdsforhold. Hvilket bliver drøftet meget på personalemøder og stuemøder og selvfølgelig kan det ikke undgås i det daglige. Det er en rigtig god måde at arbejde på da man føler man bliver hørt og respekteret (også som studerende) for sine ideer og meninger. De er meget interessret i at få nogle ideer og input ude fra. Fra f.eks os danske “pædagoger”. I institutionen er der en dansk pædagog og så mig og vi er meget værdsatte, da der er stor mangel på pædagoger.
