Institutionens pædagogik

I den integrerede institution Kanaartaq er der både pædagoger, ligesom i Danmark, og der er socialmedhjælpere, som så vidt jeg har forstået svarer lidt til en faglært oædagogmedhjælper, i Danmark, altså en med PGU (Pædagogisk GrundUddannelse. Og så er der almindelige ufaglærte medhjælpere.

I Danmark er man normalvis, eller ihvertfald de steder jeg har kendskab til, to pædagoger og en medhjælper på en børnehavestue med 20-25 børn og en vuggestue med 12 børn. Her i Grønland består personale sammensætningen, svarende til det samme antal børn, kun af en pædagog, hvis der overhovedet er nogen, da der er langt i mellem pædagogerne her. Udover pædagogen er der så en socialmedhjælper og en ufaglært medhjælper. I og med at der er langt i mellem pædagogerne, så er det ofte socialmedhjælperne der overtager pædagogens ansvarsområder.

Grønland har lige som Danmark en pædagogisk uddannelse, dog indenholder uddannelsen praktik eller ophold på uddannelses institutioner i Danmark. En stor årsag til de manglende pædagoger i Grønland, skyldes at der kun findes et pædagogseminarium i hele landet. Seminariet ligger i byen Illulissat, som nogle måneder om vinteren ingen sollys får. Dette får desværre mange til at springe fra uddannelsen, hvis de oprindeligt kommer fra en anden by, hvor de trods alt er vant til at der kommer lidt sollys i løbet af vinteren. De kan ganske enkelt ikke holde ud at bo i mørket… Udover pædagog uddannelsen har landet en socialmedhjælperuddannelse, som som sagt svarer til en PGU i Danmark. Denne uddannlese findes flere steder i landet og er derfor mere brugt.

I institutionen Kanaartaq går de meget op i at prøve at udvikle børnene til selvstændige og arbejdsomme personer, men i og med at grønlænderne ikke er den mest stabile arbejdskraft, så vokser børnene op med at det er ok at blive hjemme, hvis man ikke lige gider afsted i dag. Så spørgsmålet er hvor godt det virker, eftersom de grønlandske voksne ikke er de bedste forbilleder for børn og unge!? Personaletr har mange gode ideer til handlemuligheder, med gode argumenter og prøver da også at føre dem u i institutionen, men det er ofte svært at fuldføre projekterne og lignende, når der altid mangler personale og der med hele tiden er nye vikarer, hvis der da kommer nogen vikar. Men når de er der, går alle meget ind får at udvikle og styrke børnene, både fysisk og psykisk. De prøver at arbejde meget med børnenes motoriske udvikling, sproglige udvikling, sociale udvikling o.s.v. Ligesom i en dansk institution.

Kanaartaq er ikke styre af nogen former for læseplaner eller lærerplaner, men de arbejder udfra nogle fællesmålsætninger, som lige er blevet revideret, gennem diskuteret og gennemarbejdet, på en personale weekend, hvor det blev rigtig tydeligt at de virkelig gerne vil udvikle institutionen og børnene. Men at det er svært når der hele tiden mangler folk! Der lægges meget vægt på de motoriske, det sociale og de selvstændige aspekter, i måden de arbejder med børnene på.

Da pædagogikken i Grønland meget ligner den danske, så er der ikke så meget at sige om det, i forhold til hvad der gør indtryk på mig. Men er dog meget forarvet over deres holdning til hvor meget og hvad børnene må spise. Til middag er der to små portioner til hver, og så er det bare ærgeligt hvis de er mere sultne. Og hvis der er noget på tallerkenen de ikke spiser fordi de ikke kan lide det, så får de ikke lov til at få mere af noget af det de kan lide, selvom de er mere sultne. Samtidig syntes jeg at eftermiddagsmaden for tit består af kager og at der ofte er saftevand i stedet for vand eller mælk. Hvilket er nogle ting der efter min opfattrelse bliver gået meget op i i Danmark at børnene ikke skal have for meget af.

En typisk dag/uge ligner meget en dansk daginstitutions rytme. Man er dog låst meget fast i tre mødetider, som alle bruger, og svarer til en fyrre timers arbejds uge. Man kører hele tiden i ring med de tre mødetider, sådan at hvis man f.eks starter med en lukkevagt mandag, så har man en mellemvagt tirsdag en åbenvagt onsdag og så igen en lukkevagt torsdag og så videre… så det var ikke nemt for dem at skulle lave mine timer når jeg kun skulle have 30 timer om ugen.  De tider de kører efter er:

Åbenvagt: 6.45 – 14.45

“Mellem vagt”: 8.15 – 16.15

Lukkevagt: 9.15 – 17.15

Mine timer er efter meget besvær kommet til at se således ud, med en ugentlig fri dag:

Åbenvagt: 6.45 – 14.15

“Mellemvagt: 8.15 – 15.45

Lukkevagt: 9.45 – 17.15

Man er fire der møder kl 6.45 og åbner institutionen (hvis alle vel at mærke møder), en fra hver stue. Vi starter dagen i fællesrummet. Morgenener er tit ret lange da der for det meste først kommer nogen børn ved halv otte, otte tiden. Men vi sidder og hygge snakker lidt og tager i mod de børn der langsomt kommer.

Ca. kl. 8.15 når det næste hold personale møder går vi på stuerne (igen, hvis alle er kommet).

Kl. 8.30 holder morgenvagterne 15 minutters pause.

Efterfølgende har “mellemvagterne 15 minutters pause.

Ved ni tiden får børnene et mellemmåltid, som består af frugt og/eller knækbrød eller kiks.

Kl. 9.15 møder lukkevagten og efterfølgende er der bleskift og toiletbesøg.

Kl. 9.30 er der morgenmøde med alle åbenvagterne, lederen og køkkendamen. Hvor vi orientere om hvor mange vi har på hver stue (hvis børnene kommer sener end 9.30 skal forældrene give besked) og hvor mange personaler man er. Så ser man på om der mangler vikarer eller om der mulighed for at hjælpe hinanden på stuerne.

Ved 9.45/10.00 tiden er vi alle samlet på stuen og dagens aktiviteter kan gå i gang. F.eks gå en tur, ud og lege, klippe klistre, lege med perler o.s.v.

Kl. 11.00 spiser børnene.

Kl. 11.30 -12.00 får børnene ren ble på, kommer på toilettet og bliver puttet, nogle i barnevogn og andre indenfor i soverummet. Åben og lukkevagten går med ind i sove rummet, til børnene sover, imens ryder “mellemvagten op efter maden og holder øje og lytter til dem ude i barnevognene.

Kl. 12.00 holder åben og lukkevagten pause – åbenvagte i en halvtime og lukkevagten i tre kvarter, da hun ikke har haft en formiddags pause, som de andre. Når åbenvagten kommer tilbage fra sin pause, så går “mellemvagten ned og holder pause i 30 minutter. Mens børnene sover laver vi forskellige praktiske ting, så som ordner beskeder til forældre og laver forskellige praktiske ophæng med børnenes navne, billeder og fødselsdag o.s.v.

Mellem kl. 13.00 og 14.00 vågner børnene og kl 14.00 får de eftermiddagsmad, som f.eks består af friskbagt brød, kiks forskellig grød eller kage. Efterfølgende er det igen tid til bleskift og toiletbesøg.

Kl. 13.45 holder åbenvagten et kvarters pause.

Kl. 14.00 holder “mellemvagten” et kvarters pause.

kl. 14.15 holder lukkevagten et kvarters pause.

Fra ca. kl. 14.30 er der fri leg til de bliver hentet. Dog, hvis vejret er til det, så går vi ud ved 15 tiden, i en times tid.

Kl. 17.15 lukker lukkevagterne institutionen.